Trivselsplan

april 6, 2017 10:57 am Ingen kommentarer 2

Alle for en imod mobning – alle for en for trivsel

Vi mobber ikke på MkF

  • Vi mobber ikke på MkF
  • Vi holder ikke nogen udenfor.
  • Vi inviterer alle med i vores leg.
  • Vi taler pænt til hinanden.
  • Vi bruger ikke øgenavne.
  • Vi råber ikke af hinanden.
  • Vi bander ikke af hinanden.
  • Vi taler pænt om hinanden.
  • Vi bagtaler ikke andre.
  • Vi sladrer ikke.
  • Vi hjælper vores kammerater.
  • Vi skal hjælpe dem, der er kede af det.
  • Vi må kun drille for sjov.
  • Vi stopper med det samme, hvis der bliver sagt: ”lad være. ”
  • Vi er ikke voldelige over for andre.
  • Vi truer eller slår ikke andre elever.
  • Vi skubber ikke til andre elever.
  • Vi respekterer andres ting.
  • Vi behandler andres ting ordentligt
  • Vi spørger altid om lov, før vi låner.

Indledning

Indholdet i nærværende plan indeholder:

  • Først noget om mobning – hvad det er mobning?
  • Dernæst noget om trivsel – hvordan MkF arbejder med trivsel?

 

Overordnede betragtninger.

MkF er en holdningsinstitution, som bygger på de kristne værdier.

På denne baggrund ønsker MkF at danne eleverne:

MkF lægger stor vægt på, at det enkelte barn/elev føler sig værdifuldt og er unikt, og MkF ønsker, at de udvikler selvværd, selvstændighed og ansvar for sig selv og for fællesskabet. Skolens fællesskab danner rammen for udvikling af de sociale kompetencer, og vi vil sikre arbejdsformer, der giver eleverne lejlighed til at udfolde og udvikle disse kompetencer.

 

MkF er til enhver tid optaget af, hvordan mobning forebygges, derfor er der fokus på trivsel.

MkF ønsker at skabe et engagement omkring trivsel hos såvel elever, forældre, lærere som pædagoger.

 

MkF arbejder for et tæt samarbejde mellem både elever, forældre, lærere og pædagoger, hvilket igen giver en oplevelse af, at de forskellige afdelinger fungerer som en helhed – og i sidste ende hele skolen.

Det vil signalere et fælles værdigrundlag, fælles normer for omgangsformer samt styrke sammenholdet

 

Hvad er mobning?

 

“Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.” “De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.” (Kilde: Arbejdstilsynet)

 

Den mobbede kan være tilbøjelig til at:

 

  • Blive passiv, trække sig ud af fællesskabet.
  • Gå for sig selv og være alene i frikvartererne.
  • Søge megen voksenkontakt.
  • Gå tilbage i udviklingstrin.
  • Udvise ringe selvtillid.
  • Komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.
  • Komme for sent eller udeblive fra undervisningen.
  • Miste eller få ødelagt ting, tøj o. lign.
  • Klare sig dårligere fagligt.
  • Være bange for at gå i skole / institution.

 

Handleplan hvis der opstår mobning.

 

  • Trin 1 – Afklaring
    Læreren taler alene med den, der er blevet mobbet og mobberen. De skal begge have mulighed for at fortælle deres version af forløbet.
  • Trin 2 – Konfrontation
    Det er vigtigt, at den mobbede og mobberen får talt sammen om problemet. De skal hver især fortælle, hvordan de oplever problemet. Lærerens rolle er at sikre, at alt kommer frem, årsager, forklaringer, opfattelser af hinanden etc. Konfrontationens formål er, at de involverede elever lærer hinanden at kende og får forståelse for de sociale mekanismer, der gælder for deres samvær.
  • Trin 3 – Aftaler og opfølgning
    Eleverne skal forstå, at der er nogen, der bekymrer sig om dem og hjælper dem med at løse problemet. Læreren aftaler med de involverede elever, hvordan der følges op på problemet. For eksempel ved samtaler med eleverne eller inddragelse af forældre. Hvis karakteren af mobning er alvorlig, inddrages skoleledelse og forældre med det samme.
  • Trin 4 – Hvis der er brug for mere
    Hvis problemet ikke løses ved ovennævnte tiltag, inddrages eksterne samarbejdspartnere, CBF og lign.

 

 

Mobning og sociale medier

Mobning eller chikane mod andre på de sociale medier tages meget alvorligt, da det har stor indflydelse på børn og unges liv.

Mobning på de sociale medier kan foregå alle døgnets 24 timer og rammer derfor børnene hårdt, da de hele tiden bliver konfronteret med det.

Beskeder eller opslag uden for skoletiden påvirker også børnenes trivsel i skolen og omvendt.

Det er derfor meget vigtigt, at alle tænker over egen og andres opførsel på de sociale medier.

Mobning på de sociale medier kan være alt lige fra beskeder, opslag, trusler, offentliggørelse af fotos/videoer af andre, beskeder fra falske profiler eller hacking af personlige profiler. Det er også kendetegnet ved, at det har øjeblikkelig virkning, kan ske uden fysisk tilstedeværelse, kan muligvis ses af mange og kan være svært at fjerne igen.

Det er derfor vigtigt, at alle nøje overvejer, hvad der skrives eller likes.

Det er nemmere at mobbe en anden, når man ikke står ansigt til ansigt med den, man skriver til, og derfor kan man ofte komme galt af sted på de sociale medier.

Det er vigtigt, at alle omkring børnene og de unge mennesker ofte taler om god etik på nettet og samtidig taler om både gode og ubehagelige oplevelser på de sociale medier.

I tilfælde af at der opleves mobning på nettet, er det godt at rose barnet for at fortælle det til de voksne og samtidig sørge for at få så meget dokumentation som muligt, så det er nemmere at stoppe straks.

 

 Vuggestue og børnehave

Det handler om, hvordan børnene omgås og behandler hinanden.

 

  • En åben og positiv atmosfære
  • Udfordrende inde- og udearealer
  • Gode fysiske rammer skal være til stede.

 

Vi lytter til børnenes ønsker og inddrager dem i det omfang, det er muligt.

 

Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan det enkelte barn har det med sig selv, de andre børn og med de voksne.

 

Det omhandler konstruktiv gruppedynamik uden eksklusion fra fællesskabet. For i et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag.

 

Det er derfor vigtigt for os, at huset summer af en god omgangstone, at der er respekt og forståelse for mangfoldighed samt at barnet oplever sig set / hørt – velkommen.

 

Vi ser barnet, som en aktiv medspiller. De voksne er rollemodeller, der lytter til børnene, tager dem alvorligt og iværksætter relevante tiltag.

Der er nærværende og tydelige voksne.

 

 

 

 

Indskoling 0.-3.klasse og SFO

 

Mål for trivsel

 

  • At skabe et miljø, hvor alle børn trives og udvikler sig
  • At lære børnene at acceptere og respektere hinandens forskelligheder
  • At styrke børnenes glæde ved og mod til at kaste sig ud i nye udfordringer
  • At give børnene lov til at være børn så længe som muligt, så de bevarer deres umiddelbarhed.
  • At børnene udvikler selvstændighed, så de tager medansvar for fællesskabets trivsel
  • At det enkelte barn oplever selvværd
  • At børnene bliver i stand til at håndtere konflikter
  • At have en god omgangstone imellem alle, hvor man taler pænt til hinanden
  • At børnene passer på skolens og hinandens ting
  • At børnene tager medansvar for et godt læringsmiljø, hvor der er plads til koncentration
  • Sociale aktiviteter, hvor eleverne rystes sammen, lærer hinanden at kende på nye måder og oplever hinanden i nye situationer (fx motionsløb, julefest, m.m.)

Tiltag

  • Skabe pauser fra digitale medier i frikvartererne og give forslag til sociale aktiviteter i stedet.
  • Tæt samarbejde mellem afdelingerne.
  • Sociale forløb som giver børnene redskaber til at løse og forebygge konflikter
  • Samme sociale sprog (giraf sprog, bombe/tændstik) fra vuggestue til indskoling
  • besøg, som fortæller om hvordan man hjælper hinanden (En blind, kørestolsbruger, og lign.)
  • Elevsamtaler hvor der er mulighed for at have en konkret og tæt dialog med det enkelte barn om barnets trivsel og læring
  • At tilskynde til alderssvarende leg
  • Opfordre til legeaftaler
  • Drøftelser / foredrag og lign ved forældremøder
  • At have jævnligt fokus på den gode stemning og det gode sprog
  • Social træning for alle klasser, bl.a. med udgangspunkt i en genkendelig, fælles ramme, fx AKT-lærernes oplæg til klassemøder – f.eks. Trin For Trin etc.
  • At have tydelige voksne, der konsekvent insisterer på, at der er forskel på rigtig og forkert opførsel, og som børnene kan spejle sig i
  • Italesætte rigtig og forkert opførsel – samtidig anerkende at det ikke altid lykkes
  • Der skal være plads til at begå fejl
  • Legepatruljer: at de store passer på de små og engagerer sig i dem. Legepatruljen er baseret på frivillig deltagelse for de store elever (5. klasse). De store elever ’uddannes’ til opgaven og indgår i et netværk med lærere og pædagoger (kontaktpersoner) for at skabe et fælles grundlag for at tage sig godt af de små elever.
  • Der laves legeaftaler efter behov i den enkelte klasse, så alle ved, hvad de skal lave i frikvartererne.
  • Åben dialog og tætte relationer mellem elever og de voksne.
  • Klasseregler
  • Venskabsklasser
  • Mobilfri dagligdag

 

Tegn

  • At barnet har lyst til at komme i skole og SFO og er glad for at være i skole og SFO
  • At barnet omtaler sin skolegang i positive vendinger over for andre
  • At barnet er tillidsfuldt over for de voksne og over for de andre børn
  • At barnet bevæger sig fysisk og har lyst til at bruge sin krop
  • At der er god aktivitet i frikvartererne
  • At barnet leger alderssvarende lege
  • At barnet har flere forskellige relationer og er i stand til at skifte mellem dem.
  • At barnet siger til og fra i relationer på egne og andres vegne
  • At der er en god stemning i klassen
  • At den daglige omgangstone er god
  • At barnet gerne lytter til det, de andre fortæller
  • Plads til glæde og humor
  • At barnet respekterer en fællesbeslutning
  • At der er plads til at sige noget forkert i timen, uden at der bliver grinet af en.

 

Evaluering

  • Elevsamtaler, hvor der er mulighed for at have en konkret og tæt dialog med det enkelte barn om barnets trivsel og læring
  • Elevevalueringer, hvor barnet selv får mulighed for at vurdere egen trivsel og læring, (bl.a. ud fra et standardiseret samtaleark)
  • Observationer af børnenes leg og sprog
  • Samtaler og diskussioner på klassen
  • Gennemgang af de enkelte klasser på afdelingsrådsmøder og af de enkelte elever på teammøder
  • Elevundersøgelser

 

 

Mellemtrin 4.-6. klasse.

 

Mål for trivsel

  • At bevare og fortsat skabe rummelige klasser, hvor det gode kammeratskab og respekt danner basis for et godt og trygt læringsmiljø.
  • At skabe rammerne for et socialt miljø, hvor alle børn har mulighed for at trives og udvikle sig.
  • At lære børnene at acceptere og respektere hinandens forskelligheder.
  • At have forståelse for hinandens forskellige udgangspunkt med hensyn til livsvilkår og muligheder.
  • At styrke børnenes positive forventninger, så de oplever en glæde og motivation ved nye udfordringer.
  • At hjælpe barnet til en rolig udvikling fra barn til teenager, hvor de får lov til at øve sig i at blive ansvarsfulde og selvstændige.
  • At det enkelte barn udvikler selvværd og selvtillid.
  • At børnene kan håndtere og løse konflikter.
  • At der er en god omgangstone.
  • Inddragelse af elevråd

 

Tiltag

  • Skabe pauser fra digitale medier i frikvartererne og give forslag til sociale aktiviteter i stedet.
  • Elevsamtaler med fokus på elevens trivsel, arbejdsindsats og læring.
  • Klassesamtaler, hvor der er en åben dialog og diverse emner, som venskab, mobning, legene i frikvartererne kan tages op.
  • Klassetimer med fokus på trivsel og social træning igennem samtale, øvelser og undervisning i konflikthåndtering.
  • At være tydelige, synlige voksne, der udøver klar klasseledelse.
  • Inddrage forældrene i det sociale omkring klassen. Bl.a. ved forældremøder og skole/hjem-samtaler.
  • Klassen laver regler for opførsel i klassen og samvær i frikvarterer.
  • Anerkende de forskellige elevers styrker, så alle føler sig værdsat.
  • Tydelighed omkring sprog og omgangstone.

 

Tegn

  • Eleven har lyst til skolen og skolearbejdet og er glad for at være der.
  • Eleven omtaler skolen positivt overfor andre.
  • Eleven har en positiv og imødekommende tilgang til lærere og kammerater.
  • Eleven bevæger sig fysisk gennem gode aktiviteter i frikvarterer.
  • Børnene er tillidsfulde over for de voksne og over for de andre børn.
  • Den daglige omgangstone er god og der er en positiv stemning i klassen og i frikvartererne.
  • Børnene er gode til at lytte til hinanden, kan sige fra både på egne og andres vegne, og de respekterer en fælles beslutning.

 

Evaluering

  • Elevsamtaler
  • Elevvurderinger gennem samtaleark omkring trivsel og læring
  • Observationer af elevernes leg, sprog og adfærd
  • Samtaler og diskussioner i klassen
  • Gennemgang af klasser ved afdelingsmøder og gennemgang af de enkelte elever ved teammøder
  • Samtaler med forældre
  • Elevernes undervisningsmiljø (3 årlig undersøgelse)

Udskolingen 7.-10. klasse.

 

Mål for trivsel

  • At bevare og fortsat skabe rummelige klasser, hvor det gode kammeratskab og respekt danner basis for et godt og trygt læringsmiljø.
  • At skabe rammerne for et socialt miljø, hvor alle de unge har mulighed for at trives og udvikle sig.
  • At lære de unge at acceptere og respektere hinandens forskelligheder, både deres faglige formåen, holdninger og forskellige udgangspunkt med hensyn til livsvilkår og muligheder.
  • At eleverne tilegner sig en demokratisk, almen og digital dannelse.
  • At opdrage eleverne til gode samfundsborgere
  • At de unge tager medansvar for et inkluderende fællesskab, hvor alle bidrager.
  • At hjælpe den unge til at opleve skolegangen meningsfuld.
  • At øge elevernes ansvar for egen læring.
  • At de unge udvikler selvværd, robusthed over for modgang og bliver livsduelige.
  • At der er en god imødekommende og tilgivende omgangstone.
  • At de unge, idet de tager medejerskab, passer på og tager ansvar for hinandens og skolens ting.
  • At de store elever bliver bevidste om at være gode rollemodeller for de små

 

Tiltag

  • Klassesamtaler med fokus på klassens sociale trivsel og evt. problematikker ang. mobning.
  • Elevsamtaler med fokus på elevens trivsel, arbejdsindsats og læring.
  • Tale med eleverne om konflikhåndtering fx ved hjælp af konflikttrappen.
  • Opmuntre eleverne til og give dem rum til at forsøge at løse indbyrdes konflikter på egen hånd.
  • Igangsætte fællesskabsgivende aktiviteter i klassen
  • Have fokus på bordopstilling og gruppedannelser
  • Skabe pauser fra digitale medier i frikvartererne og give forslag til sociale aktiviteter i stedet.
  • Undervise i sociale medier: hvad kan og bør de bruges til/ikke bruges til, og hvilke juridiske forhold gælder på dette område
  • Aktiviteter uden for klasselokalet, fx ekskursioner, emneuger, aktiv udskoling, lejrskoler og klassearrangementer
  • Inddrage elever i praktiske opgaver, fx skolepatrulje, rengøring mm.
  • Lærer og elever skaber i fællesskab respekt omkring de demokratiske processer bl.a. i elevrådsarbejdet og i undervisningen.
  • Fælles lærer- og elevevaluering af undervisning og arbejdsmiljø
  • Øget fokus på entreprenørskab bl.a. gennem projektarbejde og gruppearbejde
  • Inddrage elevrådet

 

Tegn

  • At alle er en del af fællesskabet
  • At man hilser på hinanden og respekterer hinanden, når man taler sammen, og at der er en god tone i klassen.
  • At humor er en del af klassemiljøet
  • At det er i orden og acceptabelt at være fagligt ambitiøs
  • At eleven er fagligt og socialt motiveret
  • At eleverne omtaler skolearbejdet positivt og tager initiativ i læringsmiljøet
  • At eleverne lytter aktivt og respekterer andres holdninger
  • At der er respekt omkring elevrådsrepræsentanten
  • At eleverne er gode til at lytte til hinanden, kan sige fra både på egne og andres vegne og respekterer, at man skal nå frem til en fælles løsning.

 

Evaluering

  • Elevsamtaler
  • Skole-hjemsamtaler
  • Samtaler om eleverne
  • Evaluering af undervisningen, elevernes trivsel og klassens fællesskab mindst to gange årligt
  • Observationer af elevernes adfærd og sprog
2