#Respekt

september 28, 2018 8:28 am Ingen kommentarer 7

Det der var bare super godt gået – respekt!” Sådan en anerkendelse støder vi alle på engang i mellem. Lige så ofte, eller måske oftere bliver vi mindet om, at det er vigtigt, at vi udviser respekt. Over for vores klassekammerater, søskende, kollegaer – ja, over for hinanden. På MkF er det naturligvis også vigtigt, at vi alle respekterer hinanden. Det er vigtigt, at der er plads til os alle, og at vi alle kan have det godt, når vi er her.
Fra 1. oktober til 1. februar kører vi på MkF en kampagne vi har valgt at kalde #respekt.
4 måneder, hvor vi vil have et særligt fokus på at vise hinanden respekt, og træffe gode valg. Vi skal have fokus på at hjælpe hinanden, at gøre plads til alle, at tale pænt om og til hinanden. I perioden vil der foregå masser af forskellige aktiviteter,
både til morgensang, i klasserne, på årgangene og samlet for hele skolen. Der bliver konkurrencer, undervisning, debat og masser af synlighed, og så slutter vi fælles af med en fejring fredag d. 1. februar.
Vi skal nemlig øve os sammen – sådan går det ofte bedst.
Vi glæder os til en vigtig kampagne – #respekt!

Følg med på facebook
https://www.facebook.com/Midtjyllands.kristne.Friskole/

 

 

7