Tilsyn 2016

Tilsynsrapport 2015-2016

ved tilsynsførende Jakob Kirkegaard Nielsen

Tilsynserklæring for Midtjyllands kristne Friskole for skoleåret 15/16

 

Skolekode: 657027

 

I år har jeg valgt at fokusere på dansk, matematik og engelsk i udskolingen. Det har jeg brugt to besøgelsesdage på. Den tredje besøgelsesdag har jeg brugt i indskolingen og på mellemtrinnet. MkF følger Fælles Mål både i Færdigheds- og vidensmål.

 

Følgende tre skoledage har jeg besøgt undervisningen:

 

Den 03.03.16:

1.A Dansk

1.B Dansk

2.B Dansk

1.B Musik

3.A Dansk

3.B Dansk

4.A Projektugeforberedelse

4.B Projektugeforberedelse

5.A Engelsk

5.B Engelsk

6.A Idræt

6.B Sløjd

 

Den 11.03.16:

7.A Matematik

7.B Dansk

8.B Matematik

9.A Samfundsfag

9.B Samtale med flere elever om deres oplevelse af at være på MKF

Samtale med to matematiklærere i udskolingen

Samtale med to dansklærere i udskolingen

 

Den 15.04.16:

8.B Fysik

10.B Engelsk

9.A Samfundsfag

Samtale med to engelsklærere i udskolingen

 

Den 11. marts og den 15. april var mine fokuspunkter dansk, matematik og engelsk i udskolingen. Jeg overværede undervisningen i udskolingsklasserne og havde et møde med hhv. to matematik-,  to dansk-, og to engelsklærere. Til disse møder havde jeg på forhånd stillet lærerne spørgsmål vedrørende:

  1. Færdigheds- og vidensmålene for matematik, dansk og engelsk efter 9. klasse
  2. Undervisningsdifferentiering
  3. Test af elevernes faglige niveau
  4. Alsidig undervisning
  5. Eksempler på at matematik, dansk og engelsk i udskolingen er med til at sikre eleverne en alsidig og personlig udvikling
  6. Eksempler på at matematik, dansk og engelsk i udskolingen er med til at bidrage til, at eleverne udvikler sig til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre og styrke elevernes kendskab til og ligestilling mellem kønnene
  7. At jeg fik karakterne fra FP9 i 2015 og de karakter, som er sendt ind i forhold til uddannelsesvalg 2016 at se

 

Ad 1: Matematik, dansk og engelsk

MKF har indført, at årsplanerne til indeværende skoleår skal følge nogle bestemte skabeloner, så det er let at overskue hvilke færdigheds- og vidensmål, der bliver arbejdet med. De samme skabeloner er med til at sikre, at der arbejdes med alle færdigheds- og vidensmålene i løbet af udskolingsperioden og at de dermed kommer med i årsplanerne.

 

Ad 2: Dansk

I nogle af dansktimerne er der flere lærere på, og det giver mulighed for at dele eleverne mere ind efter niveau. Den enkelte elev har en læsekontrakt med dansklæreren, og selve kontrakten varierer afhængig af resultaterne af elevernes læsetest.

Tekstarbejdet i dansk følger ofte Blooms taksonomi, hvilket gerne skulle medføre, at der er udfordringer til alle niveauer i klassen.

Nogle af eleverne bruger E-bog – og for enkelte elever læser læreren teksterne højt.

Der er også elever med særlige behov, som får ekstra tid til prøverne. Flere af eleverne bruger også IT-hjælpeprogrammer som CD-ORD. Nogle elever får også lov til at tegne referater af tekster frem for at skrive – f.eks. enkelte ordblinde elever. Endelig så differentieres der i lektiemængden.

 

Ad 2: Matematik

I perioder er klasserne niveaudelt, hvilket gør det lettere for den enkelte lærer at undervise mere præcist på den enkeltes elevs præmisser. Der er opgaver på forskellige niveauer, som lærerne løbende vurderer, at den enkelte skal have. Nogle gange arbejder de dygtigste elever alene, hvilket giver læreren mere mulighed for at støtte op om de svageste i klassen. Enkelte elever tages også helt ud af klasseundervisningen og undervises alene eller på små hold.

I selve undervisningen er spørgsmålene også variable i forhold til, at alle kan blive udfordret på sit eget niveau.

 

Ad 2: Engelsk

Lektiemængden er forskellig i forhold til den enkelte elev. Lærerne laver et resume af teksterne til de svageste elever. Der bliver arbejdet med strategier for, hvordan eleverne kan få hjælp. I undervisningen bliver der også benyttet E-bøger og lydbøger afhængig af den enkeltes niveau.

Der er fokus på, at alle får talemulighed i klasserne og lærerne er også opmærksomme på, at nogle elever har brug for at forberede det, de skal sige på engelsk, hjemmefra. De emner, som er tæt på udskolingselevernes hverdag, hjælper dem også til at perspektivere ind i deres eget liv.

 

 

Ad 3: Fælles for de tre fag

Der er en terminsprøve i 8. klasse og to i 9. klasse.

I 8. klasse har eleverne desuden en årsprøve, for at øve sig i at gå til eksamen.

 

Ad 3: Matematik

I starten af skoleåret testes eleverne i matematik, for at læreren og den enkelte elev har et godt billede af det matematiske udgangspunkt. Desuden bruges en del tid i klasserne på at regne færdighedsregninger og tage test på matematikprofessor.dk. Der bliver også jævnligt rettet opgaver på klassen, hvor eleverne gennemgår opgaverne for resten af klassen.

 

Ad 3: Dansk

I dansk testes eleverne også i prøver fra Clio, læsetest ST OG TL – TEST.  Desuden har MKF en lærer, som er ved at uddanne sig til læsevejleder mhp. at kunne teste elever for f.eks. ordblindhed.

 

Ad 3: Engelsk

I 8. klasse prøver en del af eleverne at gå til en mundtlig prøve for at øve sig til 9. klasses afgangsprøve.

Nogle år testet eleverne også i nationaltesten. Dette sker ofte i 7. klasse eller i 8. klasse.

De forskellige test giver lærerne et billede af, om der er områder, som klassen eller læreren skal opprioritere. Desuden danner læreren sig også et billede af den enkeltes faglige niveau ud fra fremlæggelser på klasserne og igennem stile.

 

Ad 4: Dansk, matematik og engelsk

Ud fra observationer, samtalerne med lærerne og gennemgang af årsplaner er det tydeligt, at der er en stor variation i undervisningsform i alle tre fag.

 

Ad 5: Matematik

Eleverne øves i at deltage mundtligt på klassen. Eleverne øves også i at tage ansvar i f.eks. gruppearbejde samt at udnytte de forskellige talenter, som findes i en gruppe. Der er også mange af emnerne i matematik, som hjælper eleverne til personlig ageren i hverdagen. Endeligt fremmer arbejdet med f.eks. statistik og lån elevernes kritiske sans til medier og reklamers brug af tal, prognoser og statistik.

 

Ad 5: Dansk

I danskfaget arbejdes der med identitet, genrekendskab, forfatterkendskab og refleksion osv. Desuden veksles der en del mellem lærer –og elevbestemte arbejdsgrupper. Klasserne i udskolingen har også hyggeeftermiddage, sociale arrangementer og prøver i det hele taget at være aktive.

 

Ad 5: Engelsk

Meget af engelskundervisningen tilrettelægges således, at de forskellige temaer er problematiserende, for at den enkelte elev øver sig i at kunne se problematikkerne fra forskellige sider. Eleverne arbejder også med etiske emner, menneskerettigheder, kendskab til personligheder som Mandela og Ghandi. Atter andre emner, som kan være med til at give eleverne en personlig og almen dannelse er emner som: miljø, globale problematikker som menneske- og organhandel, kønsidentitet, minoriteter osv.

 

Ad 6: Matematik

Lærerne lytter, respekterer og arbejder videre med elevernes svar og indlæg. Der bliver ikke gjort forskel på, om det er drenge eller piger, som skal have en opgave for eller lyttes til. De matematiske færdigheder bliver ofte brugt til kritiske spørgsmål i andre fag, som f.eks. tilbud eller politiske udsagn.

 

Ad 6: Dansk

Igennem sagprosa arbejder eleverne også med aktuelle begivenheder. I det sidste år har det bla. resulteret i emner som: flygtningedebat, smykkeloven og Kølnnatten. Klasserne arbejder også med emner som seksualitet –herunder homoseksualitet.

Det er vigtigt for lærerne, at alle elever kommer til orde, og dermed styrer læreren også jævnligt, hvem der har ordet på klassen. Eleverne har også indflydelse på valg af arbejdsmetoder bla. for at fremme ansvaret og initiativet hos den enkelte.
 

Ad 6: Engelsk:

Elevmedbestemmelse på arbejdsformerne bliver også brugt i faget engelsk. I mødet med andre engelsktalende kulturer bliver eleverne ofte gjort opmærksom på, hvad frihed og folkestyre ikke er.

 

Ad 7: Dansk og matematik

Jeg har gennemset alle karakterne fra FP9 fra sommeren 2015 og de karakter, som er sendt ind i forhold til uddannelsesvalg 2016.

 

Konklusion

Det er min klare vurdering, at dansk, matematik og engelsk i udskolingen lever op til, hvad der almindeligvis kræves i en folkeskole.

 

Generelt for hele skolen

Det er min klare vurdering, at elevernes standpunkt i engelsk, dansk og matematik lever op til, hvad man almindeligvis kræver i folkeskolen. Undervisningen er bygget op ud fra Fælles Måls færdigheds- og trinmål. Desuden er undervisningsbøgerne fra anerkendte forlag som Alinea og Gyldendal, hvor undervisningsmaterialet er bygget op mhp. at opfylde trinmålene fra Fælles Mål. Det er folkeskoleuddannede lærere, der står for undervisningen. Desuden er skolens ledelse opmærksomme på, at lærerne bliver efteruddannet og fornyer sig.

 

Skolen har et godt undervisningsmiljø – både materielt og socialt. Der er en god og respektfuld stemning mellem lærerne og eleverne. Eleverne virker trygge og glade for at være i skolen.

 

Det er også min vurdering, at skolens samlede undervisning ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolens tredeling med hver sin leder og hver sin gruppe af lærere giver gode muligheder for, at de enkelte ledere og lærere kan specialisere sig inden for de årgange, som de underviser i. Desuden bliver der også undervist i emner, som almindeligvis forventes at være i en folkeskole. Emner som: sundhed og seksualitet, evolutionslæren og andre skabelsesberetninger, uddannelsesvejledning, færdselsundervisning, alkohol, kommunikation og identitet.

 

Endelig vurderer jeg, at eleverne får en undervisning, både i form og indhold, som forbereder dem til at leve i og værne om et samfund med frihed og folkestyre. Dette begrunder jeg bla. i:

– at eleverne bliver set, lyttet til og anerkendt af skolens ansatte

– at der direkte bliver undervist i demokratiske processer, som medindflydelse og lovbestemmelse

– at eleverne har medindflydelse på valg og af emner og arbejdsmetoder i klasserne

– at eleverne igennem historiekanon fra Fælles Mål til indskoling og mellemtrin undervises i historiebegivenheder, som har formet vort samfund til frihed og folkestyre

– at eleverne er med til at lave ”klasseregler” for god opførsel

– at der er et velfungerende elevråd på skolen

 

Desuden kan jeg bekræfte, at skolens undervisningssprog er dansk.

 

Jeg deltog på skolekredsmødet den 18. maj 2016, hvor jeg kom med en kort redegørelse for, hvad jeg har kigget efter i år og hvorfor.

 

 

Tange, den 07. juni 2016

 

Jakob Kirkegaard Nielsen

Gennemført certificeringskursus september 2012

Valgt af forældrene til at være tilsynsførende på MKF med virkning fra 1. august 2012

Valgt af forældrene til at være tilsynsførende på Klippen med virkning fra 1. januar 2015

Læreruddannet på Århus Dag- og Aftenseminarium 2007

Ansat som efterskolelærer siden 2007 og viceforstander siden 2015