Læreplaner for Midtjyllands kristne børnehave og vuggestue

januar 19, 2018 6:09 am Ingen kommentarer 18

test pdf læreplaner

 

Læreplaner i Midtjyllands kristne børnehave og vuggestue

Forord
Midtjyllands kristne børnehave og vuggestue er en privatinstitution.

Alle dagtilbud er forpligtiget på at børnenes læring understøttes, jf. bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner.

Børnehaven og vuggestuen er fysisk placeret på Midtjyllands kristne friskole med egne lokaler og delelokaler.
Pt. er der 70 pladser i børnehaven, 25 i vuggestue, 44 i førskolen og ca. 150 børn i SFO. Der er ca. 30 ansatte med forskelligt timetal i pædagogafdelingen

 

Vi vil som en kristen børnehave kendes på, at børnene får:

NÆRVÆR, OMSORG, RESPEKT og UDVIKLINGSMULIGHEDER

 

Værdigrundlag
Midtjyllands Kristne Friskole (MKF) og børnehaven/vuggestuen (MKB), er et sted, hvor den kristne tro og de kristne livsværdier sætter deres præg på livet både i hverdag og i fest. Den kristne holdning har sin base i Den danske Folkekirke og dens bekendelsesskrifter. Skolens bestyrelse og de ansatte arbejder aktivt og positivt ud fra dette syn; men skolen og børnehaven/vuggestuen er åben for alle, der vil være loyale overfor dens grundholdning.

I praksis viser det kristne sig bl.a. i at vi fejrer de kristne højtider i børnehaven/vuggestuen, synger kristne sange/bordvers og fortæller bibelhistorie. Desuden er der andagter ved forældremøder, fester mv. Det kristne menneskesyn betyder, at vi betragter ethvert barn som skabt og elsket af Gud, præcis med de evner og muligheder, det har.

Det er ikke børnehaven/vuggestuens mål og mening at adskille sig væsentligt fra andre børnehaver/vuggestuer, hvad angår pædagogik, læreplaner, aktiviteter m.v. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets kompetencer (dvs. at børn gør sig forskellige erfaringer og lærer forskellige ting på forskellige tidspunkter). Vi lægger stor vægt på, at det enkelte barn føler sig værdifuldt, samtidig med at der bliver skabt relationer og venskaber børnene imellem. Børnene er sammen med aldersvarede børn, men samtidig oplever de at være i kontakt med ældre børn og har mulighed for at være nær større søskende, idet børnehaven/vuggestuen har et tæt samarbejde med skolen. Vi er en institution som prioriterer omsorg, nærhed, respekt og trivsel for det enkelte barn i fællesskabet.

 

Vuggestue og børnehave- trivselsplan

 

Det handler om, hvordan børnene omgås og behandler hinanden.

  • En åben og positiv atmosfære
  • Udfordrende inde- og udearealer
  • Gode fysiske rammer skal være til stede.

Vi lytter til børnenes ønsker og inddrager dem i det omfang, det er muligt.

Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan det enkelte barn har det med sig selv, de andre børn og med de voksne.

Det omhandler konstruktiv gruppedynamik uden eksklusion fra fællesskabet. For i et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid og medbestemmelse til en positiv hverdag.

Det er derfor vigtigt for os, at huset summer af en god omgangstone, at der er respekt og forståelse for mangfoldighed samt at barnet oplever sig set / hørt – velkommen.

Vi ser barnet, som en aktiv medspiller. De voksne er rollemodeller, der lytter til børnene, tager dem alvorligt og iværksætter relevante tiltag.

Der er nærværende og tydelige voksne.

 

 

Struktur
I Børnehaven er børnene om formiddagen delt i gruppe efter alder, modenhed og udvikling, i faste lokaler. Om eftermiddagen er grupperne samlet i fælles børnehavelokaler. Grupperne har faste voksne tilknyttet.

Vi har en fast dagsrytme der gør dagligdagen genkendelig og tryg.

Vores årsplan og aktiviteter tager udgangspunkt i læreplanerne ud fra en anerkendende tilgang og det kristne værdigrundlag. Vi evaluerer og dokumenterer løbende på stuemøder og personalemøder. Vi lægger vægt på at børnene skal udvikles i forskellige læringsrum, og benytter bl.a. naturen, legepladsen, de forskellige indendørs muligheder i det omkringliggende samfund. I løbet af året arbejder vi med forskellige indsatsområder.

 

Læringsbegrebet
I Midtjyllands kristne børnehave og vuggestue er det vigtigt både at være og lære.

Læring finder sted hele tiden og overalt. Fra barnet slår øjnene op om morgenen til det går i seng om aftenen finder der en læring sted. Det afprøver, erfarer, ser, hører, mærker og drager erfaringer på alle tidspunkter af dagen, og disse ting sker uanset om vi har læreplaner eller ej. Via lære-planerne bliver denne læring dog mere bevidst for forældre og personaler og den voksnes guidning bliver mere bevidst, planlagt og dermed mere kvalitativt. 

Vi ser på læring som en proces der medfører en ændring af barnet i retning af øget viden og øget kompetence, som udvider muligheden for den enkeltes virke, selvbestemmelse og selvstændighed. Vi prioriterer at barnet som udgangspunkt skal lære at lære. Det betyder feks. at et emnearbejde i daginstitutionen omkring indianere ikke som hovedformål har at barnet lærer noget om indianere, men at barnet lærer at eksperimentere, undersøge, fordybe sig, modtage, give, lytte, kommunikere, samarbejde osv. At børnene så også lærer noget om indianere er en god sidegevinst. Nedenfor er der nævnt fire former for læring, der giver mening for barnet.

 

 

Læring har fire grundlæggende former

 

  1. Læring på egen hånd. Barnet skal være aktiv i sin egen læringsproces. Dvs. at det barn, der arbejder, handler, afprøver, lærer noget. Et velfungerende barn, der er nysgerrigt og eksperimenterende, skal hele tiden afprøve ting og erfare hvordan tingene fungerer i praksis. Dette kræver, at vi voksne støtter op om barnets initiativ, er lyttende og skaber nogle betingelser, hvor det er muligt at eksperimentere (f.eks. leg med vand).

 

  1. Læring ved efterligning. Barnet betragter voksne og andre børn og efterligner det der bliver gjort. F.eks. ser det nye barn i børnehaven, hvordan det større barn kommer op i et klatretræ. Det forsøges efterlignet, uden dog helt at være der endnu. Kigger igen, spørger måske: ”Hvordan gør du det?” og lige pludselig er teknikken der, via et fif fra det ældre barn og en ny ting mestres. Dette betyder også, at det er vigtigt, at vi voksne er bevidste om vores funktion som rollemodeller. Eks. hvis vi forsøger at lære børnene, at man skal tale pænt til hinanden så er det vigtigt at vi voksne også taler pænt og respektfuldt til hinanden. Vi kan ikke lære børnene noget, vi ikke selv praktiserer.

 

 

  1. Læring i fællesskaber

    Der foregår meget læring, når man skal indgå i fællesskaber. Vente på tur, lytte, tage hensyn, se muligheder i de andres kunnen, kunne udtrykke egne behov osv. Legen spiller en meget stor rolle i denne læringsform. Legen er barnets vigtigste aktivitet og skal prioriteres meget højt. Det betyder, at der skal skabes gode legerum og læringsmiljø, og at vi voksne skal tilgodese børnenes muligheder for lege. Det betyder også, at de børn der ikke kan indgå på en god måde i legene (og det kan man ikke hvis man ikke har lært det/prøvet det), skal guides og hjælpes af voksne.

 

  1. Læring gennem samtale

    Barnet lærer hele tiden af det, vi voksne og andre børn fortæller dem. Der tilføres ny viden, normer (det må du/det må du ikke – sådan gør vi/sådan gør vi ikke), emnearbejder, højtlæsning og samtale omkring det vi hører, ser og oplever. Det betyder at vi voksne hele tiden skal være bevidste om, at se og høre barnet. At vi prioriterer nærværet og altid tager os tid til relationen/samtalen og har fokus på kvaliteten af denne.

 

Personalets rolle

 

Fælles for alle fire læringsformer og læring i det hele taget er, at det kræver engagerede og nysgerrige voksne. Det er vigtigt at vi voksne begejstres, fordyber os og samler børnenes opmærksomhed. Vi understøtter, udfordrer og leder børnenes initiativ og interesser ind på de områder, der kræves for at de kan udvikle de færdigheder og den viden, som er nødvendig for at tilpasse sig et fællesskab med andre. Vi tager os tid til at dele erfaringer, formidle meninger og udvide de temaer, børnene bringer op. Vi deltager i børnenes aktiviteter, vejleder og hjælper dem til at føre deres projekter ud i livet. Vi beskriver og forklarer det de oplever, for på den måde at formidle og berige deres erfaringer og læring.  Vi bevæger os hele tiden i en balancegang mellem at udfordre barnet indenfor den nærmeste udviklingszone og bakke op omkring det barnet allerede mestrer.

 

 

De seks læreplans temaer og arbejdsmetode

 

De seks temaer

  • Barnets alsidige personlige udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer

 

Temaerne beskrives ud fra tre overskrifter

  • Mål – Hvad vil vi gerne at børnene skal vide/kunne
  • Middel – det gør vi ved at
  • Tegn – at barnet udvikler sig

 

 

 

Barnets alsidige personlige udvikling


Mål

  • At barnets selvværd styrkes, så det enkelte barn føler sig accepteret og værdifuldt
  • At barnet lærer at acceptere og forstå egne følelser, behov og grænser
  • At barnet opøver individuelle styrker
  • At styrke barnets kreativitet, nysgerrighed, livsmod og selvstændighed
  • At barnet lærer empati og næstekærlighed
  • At barnet, med den personlighed og de evner det har, får øje for, hvad det positivt kan bidrage med til fællesskabet
  • At barnet øver sig på at blive selvhjulpen, f.eks. selv kan tage tøj på

Tiltag

  • At personalet møde barnet med anerkendelse og skabe positive voksen/barn relationer
  • At vi siger goddag og farvel til barnet og nævner dets navn
  • Spørge ind til oplevelser og dagligdag
  • At barnets individuelle behov skal ses og imødekommes med hensyntagen til gruppens behov
  • At der lyttes til barnets ønsker og tages hensyn til de særlige behov, som det enkelte barn har
  • At barnet får lov til at prøve sig selv af og lære af sine fejl
  • At tale med barnet om dets følelser og vise, at alle følelser er OK
  • At barnet lærer at give udtryk for sine behov og sætte grænser
  • At se det enkelte barn, når det bidrager med noget positivt til fællesskabet – og sige det til barnet
  • At barnet lærer at acceptere sig selvTegn

 

  • At børnene / barnet begynder at tage nye initiativer til f.eks. leg eller at turde tale i en forsamling
  • At barnet begynder at italesætte bl.a. følelser og oplevelser
  • At barnet trives i børnehaven
  • At barnet har kvalificerede bud på påklædning på legepladsen
  • Barnet går selv i gang med påklædning i garderoben

 

   

 

 

Barnets sociale kompetencer

 

Mål

  • At barnet lærer næstekærlighed
  • At barnet lærer at overholde sociale spilleregler og at agere sammen med andre.
  • At barnet knytter venskaber
  • At barnet lærer at vise respekt, hensyn, ansvar og tolerance overfor andre
  • At børnene lærer at lytte til hinanden også i konflikter
  • At barnet tidligt lærer at vente på sin tur eller på at den voksne har tid
  • At barnet lærer at kunne tilgive og komme videre med legen, så tidligere konflikter ikke bringes op i nye situationer

Tiltag

  • Arbejde med barnets evne til empati, evne til at kunne sige til og fra og respekt for hinanden
  • At lade børnene lege frit under ”opsyn”
  • At børn og voksne deltager i lege hvor man skal følge legens regler
  • At støtte og være med til at skabe legerelationer og venskaber mellem børnene
  • At den voksne er med på sidelinjen i konfliktsituationer og give børnene den støtte og hjælp, som de har behov for
  • At de ældste børn arbejder med ”trin for trin” materialet.

Tegn

  • At børnene lytter til hinanden og giver plads
  • At børnene tilsidesætter egne behov, deler legetøj og kan udtrykke egne ønsker
  • At stoppe en leg når andre siger fra
  • At barnet deler tanker, idéer og deltager aktivt i fællesskabet
  • At barnet invitere andre i leg
  • At barnet spørger om lov til at deltage i leg

 

  

Sprog
Mål

  • At barnet skal lære at skabe kontakt og kommunikere med dets omverden
  • At barnet skal lære at udtrykke egne – samt forstå andres tanker, følelser og behov
  • At barnet skal udvikle ordforråd, begreber og forståelse for sprogets forskellige udtryk: kropssprog, billedsprog, talesprog og skriftsprog på barnets niveau

Tiltag

  • At den voksne med forståelse og anerkendelse skaber en positiv kontakt til barnet, så det føler sig trygt og får lyst til at udtrykke sig
  • At den voksne tager sig tid til den nærværende samtale og hjælper barnet med at sætte ord på oplevelser og følelser
  • At tilbyde sprogscreening til de 3-årige og 5-årige efter behov
  • At arbejde med sprogets lyde ved brug af rim, remser, sanglege
  • At synge, spille på instrumenter, lade børnene optræde med musik, cirkus m. m
  • At bruge samling til at snakke om børnenes oplevelser og emner som f.eks. årstider, kroppen, naturen, fællesskab, højtider m.m.
  • At læse og fortælle historier, besøge biblioteket
  • At inddrage børnene i planlægninger
  • At støtte børnene i at tale et ordentlig sprog uden bandeord og nedladende gloser
  • At give plads for den frie leg, hvor børnenes indbyrdes kommunikation lærer barnet at variere sit sprog
  • At børn med talevanskeligheder tilbydes talepædagog/sprogtræning
  • Dialogisk læsning, sprogkuffert, I-pad / læringsspil
  • De voksne venter, til barnet har spurgt om det, de gerne vil

Tegn

  • De bruger ord om handlinger og ting
  • Tilegner sig nye ord
  • At løse en konflikt med ord, i stedet for kropsligt
  • At børnene selv tager initiativ til at samtale med voksne og andre børn
  • At give sprogligt udtryk for ønsker og behov

   

Krop og bevægelse

 

Mål

  • At barnet træner og udvikler sine finmotoriske- og grov motoriske evner
  • At barnet bevidstgøres om egen krop, samt får kropsglæde og kropsforståelse
  • At barnet møder udfordringer motorisk, og dermed oplever glæde ved bevægelse og fysiske aktiviteter
  • At barnet lærer om sund kost og sundhed
  • At barnet både kan være i aktivitet og kunne finde ro til kroppen

Tiltag

  • At bruge skolens mange muligheder – gymnastiksal, tumlerum og sportsplads
  • At bruge legepladsens rige muligheder for at bruge kroppen f.eks. hoppepude, cykler, moon-car, bakker, boldspil, gynger, klatrestativ, rutschebaner og hængekøjer
  • At tage en gruppe børn med i svømmehallen
  • At give børnene tid til at lege, ro til at eksperimentere og plads til, at de får glæde af alle de bevægelser, der ligger skjult i at gøre tingene selv
  • At styrke finmotorikken gennem kreative aktiviteter f.eks. klippe, klistre, tegne, male. Materialerne er frit tilgængelige for børnene
  • At bruge sanglege med bevægelse til samling
  • At have maddag hver måned, hvor børnene deltager i madlavningen, og hvor der er mulighed for at snakke om sund kost
  • Arbejde med ”Rend og hop” med de yngste børn
  • Lejlighedsvis finder ”massage-kassen” frem eller slapper af med musik

Tegn

  • At barnet får øget bevidsthed om hvad de kan / ikke kan fysisk
  • At barnet tilegner sig nye færdigheder, både grov- og finmotorisk
  • At barnet viser glæde ved fysisk aktivitet

 

        

Natur og naturfænomener

 

Mål

  • At motivere børnene til at udforske naturen, fordybe sig i den og følge årstidernes gang
  • At børnene bruger deres krop i naturen og udvikler deres kreativitet, fantasi og sprog
  • At børnene får kendskab til naturen og lærer at tage ansvar for natur / miljø og passe på skaberværket
  • Lære om ”fra jord til bord”.

 

Tiltag

  • At tage med bybussen eller gå ud til naturområder
  • At give børnene mulighed for at bruge deres nysgerrighed
  • At give børnene mulighed fro at bruge deres sanser (lytte, se, føle, lugte, smage)
  • At børnene bruger naturen som legeplads og legetøj
  • At styrke børnene til at bruge sig selv og deres krop ved at klatre op ad små og store skrænter og rutsche ned igen, klatre i træer, gå balance på træstammer /sten, hoppe i blade og kælke mv.
  • At snakke med børnene om det de ser og oplever, lege med ord og lyde, rim og synge om naturen
  • At bruge muligheden for fordybelse i naturen, hvor der er ro. Bruge ”naturvognen”
  • At lade børnene opleve roen og stilheden i naturen, og forundres over dens mangfoldigheder
  • Tage naturen fysisk med ind i børnehaven
  • At tage på tur i naturen til både skov og sø

Tegn

  • At børnene udviser forsigtighed med naturen (ingen skrald eller knækkede grene m.v.)
  • At børnene kan genkende og navngive ting i naturen
  • At børnene værdsætter naturen – ser det nye
  • At børnene er opmærksomme på årstidernes skiften

 

    

Kulturelle udtryksformer

 

Mål

  • At give børnene kendskab til den danske kultur og andre landes kultur
  • Børnene møder kristne den kristne kultur, fortællinger og sange
  • At børnene oplever en bred vifte af udtryksformer f.eks. musik, teater, bøger, eventyr, sanglege
  • At børnene får mulighed for at udvikle og afprøve forskellige udtryksformer

Metode

  • At fejre højtiderne, f.eks. ved at tale om dem til samling, synge relevante sange, deltage i jule og påskegudstjenester
  • At fejre børnenes fødselsdage
  • At arrangere, fastelavnsfest, lave cirkus og teater, ture ud af huset, f.eks.landskuet i Herning
  • At synge bordvers og sammen med skolen deltage julegudstjeneste
  • At tage på museumsbesøg
  • At benytte børnehavens værksted til sløjd, papmache, ler, malerier m.m.
  • At børnene får mulighed for at klippe, klistre, arbejde med perler, dej og forskellige skriveredskaber
  • At læse og fortælle historier, spille, synge og danse
  • At børnene lære en bred vifte at danske børnesange og sanglege
  • At børnene får information om kultur gennem historier
  • At side sammen og spise ved bordet
  • At vi som voksne tænker kristne sange og bibelfortælling ind i dagligdagen, eksempelvis ved samling og emner

Tegn

  • At børnene italesætter / reflekterer over hvad vi synger og fortælle om
  • At børnene implementerer sange, historier m.m. i deres leg
  • At børnene selv begynder at synge

 

 

            

Inklusion i pædagogafdelingen

 

  • Inklusion fokuserer på potentialet og på de kompetencer barnet har, og på udvikling herfra
  • Inklusion fokuserer på, at forskellighed er vigtigt og sundt, at være en del af fællesskabet
  • Inklusion fokuserer på et bredt fællesskab

 

Vi ønsker at være en pædagogafdeling, som kan inkludere forskellige børn.

Inklusion kræver en stor indsats fra alle omkring og i pædagogafdelingen.

Vi er alle skabt med særlige evner og muligheder, og vi er skabt til at elske vores næste og blive elsket. Ja, til at deltage i et fællesskab.

Figur 1 – Illustration af begreber

Det forudsætter, at både børn og forældre til børn med særlige behov, og forældre til andre børn, bliver inddraget. De skal være trygge ved, at pædagogafdelingen skaber et tilbud, der er godt for alle.

Et godt tilbud er, hvor alle børnene kan udvikle sig personligt, socialt og fagligt.

Hvis vi skal have robuste børn, der er i stand til at tackle en kompleks og foranderlig verden, så er en inkluderende pædagogafdeling et godt redskab hertil.

Det er vigtigt, at alle børnene kender deres styrkesider, og ved hvor de har vanskeligheder. En afklaring omkring sig selv giver større forståelse og accept af andre.

Vores struktur i hverdagen er med til at støtte, guide, sætte fokus på ressourcer, evner og den enkeltes særpræg til udvikling og fælles gavn. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns udvikling når vi stiller krav og give ansvar.

Udviklingsdelen er vigtig. Både den personlige, sociale, sproglige, motoriske og kulturelle. Det er vigtigt, at der tænkes på rammer, materialer, som kan være på den enkelte barns niveau; så vil udviklingen være optimal.

Det forudsættes at personalet i pædagogafdelingen på MkF har relevant uddannelse og kurser eller har mulighed for sparring. Det sikrer et godt inklusionsmiljø.

 

Figur 2 – “Vi er alle forskellige, men vigtige for at få det perfekte billede”

 

 

Inklusion / Aktiv i fællesskabet

 

Hvad gør vi allerede?

  • Vi har fra børnenes opstart fokus på børnenes udvikling i og af fællesskabet.
  • Vi har børn med forskellige udfordringer i vores afdeling. De fleste bliver hurtigt en del af fællesskabet og dagligdagen. I vores aktiviteter tager vi hensyn til børnenes forskellighed, så alle kan være med.
  • Der arbejdes med bl.a. læreplaner for at tilgodese alles udvikling
  • Har barnet i en kortere eller længere periode brug for særlig omsorg, støtte, guidning fra en voksen, iværksættes det.
  • Den anerkendende tilgang til børnene i fællesskabet giver det enkelte barn vished om, at det er værdsat.

Hvad er målet for inklusion?

  • Målet for inklusion er, at det enkelte barn oplever sig inkluderet – at det oplever, at det er en værdifuld del af et større fællesskab. Det gælder alle børn.

 

 

 

Hvilke resurser kræves/pædagogrollen – vores styrke og forskellighed – uddannelse/faglighed

 

  • I pædagogafdelingen kan udfordringen omkring et barn bl.a. skyldes barnets umodenhed, usikkerhed og manglende forståelse for rammerne. Barnet kan fortsat have et stort behov for voksenkontakt.
  • Eller et barn har måske endnu ikke lært/forstået, de sociale spilleregler, derfor kan der opstå uhensigtsmæssige situationer, der ofte ender i konflikter. Vi hjælper med konfliktløsning og forebyggelse.
  • Som pædagoger har vi en faglig tilgang til børnene. Den bruger vi hele tiden i vores samvær med børnene. Der ud over sparrer vi med hinanden og samarbejdspartnere udefra. Vi følger med i, hvad der rører sig pædagogisk i tiden, bl.a. gennem deltagelse i kurser og anden undervisning på området.
  • Vi har øje for det enkelte barns styrkesider/ressourcer/kendetegn, og har fokus på at hjælpe og støtte dem i at bruge det i fællesskabet. Derfor deltager vi ofte i eksempelvis rolleleg, spil, kreative aktiviteter, enten som aktiv deltager eller på sidelinjen, og guider børnene, når de har behov. Vi vil gerne have alle på banen, så vi involverer dem. Det hjælper børnene til at få øje for hinanden, og de oplever i praksis, at forskelligheder er noget positivt.

 

 

  • Når et barn kommer i en situation, det ikke selv kan komme ud af, tager vi voksne over. Vi giver først og fremmest barnet tid, rum og ro til at være i følelsen, men ikke alene. Vi italesætter barnets følelser, samt hvad der er sket. Vi giver barnet mulighed for at falde til ro. Dernæst taler vi med barnet og hjælper det til at sætte ord på det skete. Vi hjælper barnet videre enten med de involverede eller i en anden situation, hvor barnet bliver mødt.

 

Børn med særlige behov
Børn med særlige behov kan fx. have følgende vanskeligheder:

  • Sproglige vanskeligheder (pga. hørenedsættelse, kulturel baggrund, udtalevanskeligheder, manglende stimulation, alder…)
  • Motoriske vanskeligheder (forsinket udvikling, hypermobile led, medfødt handicap…)
  • Sociale og følelsesmæssige vanskeligheder (særlig følsomhed, dødsfald/alvorlig sygdom i familien, pressede eller dysfunktionelle familieforhold)
  • Autisme/ADHD el.l. som mulig diagnose (kommer til udtryk i udfordringer med at være/fungere i børnehavens dagligdag, eller ved adfærd der totalt afviger fra de andre børns)

Der lægges stor vægt på, at børnene mødes med en anerkendende tilgang. Der er fokus på, at den enkeltes styrker bruges til at udvikle fællesskabet, samtidig med, at der er en klar struktur og grænsesætning, som børnene kan manøvrere i. Vi sætter mål sammen med barnet, guider. På den måde understøtter vi dem i deres udvikling.

Dette praktisere vi bl.a. på følgende måde:

  • Siddeplads ved en voksen, som guider en gennem måltidet og andre stillesiddende aktiviteter
  • Særlig voksenopmærksomhed og deltagelse sammen med barnet i svære situationer, eks. samling, gymnastiksal, gåture m.m., med fokus på både at guide og sætte ord på hvad der sker, samt på pågældende barns og de andre børns følelser og reaktioner
  • Voksendeltagelse, samspil og guidning i legesituationer
  • Forberedelse af det barn, som har det svært, eks. v.h.a. pictogrammer
  • Italesættelse af det enkelte barns styrkesider over for andre børn (og voksne), disse udnyttes i fællesskabet i så vid udstrækning som muligt
  • Italesættelse af, at der er noget, barnet øver sig i. Det giver tro på, at det nok skal lykkes, og hjælper andre børn til at støtte op om projektet og bemærke fremskridt.
  • Åbenhed over for forældre der henvender sig omkring, at børn har forskellige vanskeligheder og styrkesider, og at det derfor ikke er ens, hvad de har af behov, og hvornår/hvordan vi hjælper dem (naturligvis i dyb respekt for vores tavshedspligt, så andres børn ikke udleveres/navnsnævnes!)
  • … alt sammen i det omfang, det er muligt, med det antal andre børn på stuen, som også skal ses, høres og mødes af de voksne, der er normering til J

 

Der arbejdes meget med at forstå, hvordan barnet tænker: hvad tænker det om den måde verden, kammeraterne, voksne, nærmeste familie spiller sammen med barnet på, og hvilket selvbillede giver det barnet?  Det er vigtigt, det ikke bliver en tolkning på, hvad barnet tænker, men en observation af, hvad der gøres og siges. Herudfra kan vi så planlægge og italesætte, hvordan vi vil arbejde kognitivt med barnets tankemønstre.

Det er oftest stuens personale, som har gjort nogle iagttagelser og lavet observationer, og handler derpå.

Følgende tiltag er centrale i arbejdet omkring barnet:

  • Bekymring over barnets adfærd/udvikling udtrykkes af forældre eller personale
  • Observationer/TRAS…
  • Vidensdeling mellem personalet og personalet/forældrene
  • Ressourcecentermøde
  • Fælles Forum
  • Sprogopmærksomhedsgruppe/sprogtræning eller dialogisk oplæsning i mindre grupper
  • Mindre legegrupper med voksendeltagelse
  • Eksperthjælp udefra som kommer og arbejder med barnet i børnehaven, eks. tale-hørelærer, PPR-pædagog, ergoterapeut, sundhedsplejerske, psykolog…
  • relevante kurser for personalet/personalegruppen?
  • ekstra hjælp i form af støtteperson til barnet udefra i mange timer i børnehaven (CBF-pædagog)

 

I sidste ende kan det naturligvis også vise sig, at enkelte børn har brug for et andet tilbud end Midtjyllands kristne Børnehave, hvis barnets behov er så specielle, at vi ikke kan opfylde dem, heller ikke med hjælp.

 


 

Konkrete råd kunne fx være:

  • Nedsætte kravene, så de passer til barnets ressourcer
  • Spotte behov
  • Italesætte
  • Skabe åndehuller eller afskærmning
  • Lave små, let overskuelig aftaler og mål, med tidshorisont
  • Lave piktogrammer som hjælp for barnet
  • Inddrage forældrene mere; de har stor viden om barnet
  • Faste, evt. afmærkede pladser/områder
  • Positiv opmærksomhed, der opbygger barnet
  • Skala for følelser
  • Alternative handlemønstre indøves
  • Give gode alternativer ved uopfyldte ønsker
  • Tilpasse længden af aktiviteter og skabe afveksling eller fastholde
  • Opbygge og styrke relationer barn-barn/børn eller barn-voksen/voksne
  • Lære børn at give udtryk for følelser og tanker, evt. med hjælp fra billeder, historier, film, dukker, spil…

 

Revideret jan 2018

18