Aflæsningslommer

september 4, 2017 8:46 am Ingen kommentarer 0

Parkering og aflæsningslomme

Mange morgener fra 5-10 min. før mødetid og undertiden igen, når eleverne har fri, kan der være meget stort pres med mange biler på skolens parkeringsplads ved Brændgårdvej.

Helt slemt kan det være, hvis det også regner. Så kan der være mange forældre, der kører deres børn i skole. Undertiden bryder trafikken sammen på parkeringspladsen. Der kan være bilister, der holder midt i det hele og spærrer. Mange vil helst holde tættest mulig på skolens hovedindgang. Det kan bare ikke lade sig gøre for alle.

Skolen opfordrer forældre til at benytte aflæsningslommen enten foran eller bag skolen. Her kan man holde ind til siden og sætte sine børn af og køre videre. Der er plads til mindst 6 biler ad gangen begge steder. Parkering er ikke tilladt på aflæsningslommerne, og bilister må ikke vende på vejen efter at have benyttet aflæsningslommen, det er derfor der er sat et U-vending-forbudt skilt op.

Skolen råder over mange cykelstativer. For nogle er det også en mulighed at cykle i skole.
Der er brug for sund fornuft og en anstændig trafikkultur.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *